Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inter-træner i chokskifte

Af Morten Jørgensen
31.05.2025 Kl. 14:35

Lørdag aften venter en kæmpe kamp for Simone Inzaghi i form af Champions League-finalen mellem Inter og PSG. Det kan samtidig også være hans sidste kamp i spidsen for den italienske storklub. 

For ifølge Sky Sports er der en forventning om, at Simone Inzaghi efterfølgende tager afsked med Inter, fordi han har fået en ny kontrakt på plads hos en anden klub. 

Det er den saudiarabiske klub Al-Hilal, som gennem det seneste stykke tid har arbejdet på at sikre sig Simone Inzaghi. Nu ser det ud til at lykkes. 

Forventningen er nemlig nu, at Al-Hilal ansætter Simone Inzaghi som ny cheftræner efter lørdagens Champions League-finale. 

Forud for finalen sagde Simone Inzaghi selv, at det ville være vanvittigt at tale om fremtiden, hvor han dog samtidig også afviste at udelukke et skifte til Saudi Arabien. 

Simone Inzaghi har kontraktudløb hos Inter efter næste sæson, og derfor skal Al-Hilal betale en transfersum for at sikre sig den 49-årige italiener. 

Simone Inzaghi skiftede til Inter fra Lazio i sommeren 2021, og han har sidenhen haft enorm succes med den italienske storklub. 

Han har blandt andet ført klubben til italienske mesterskaber og to Champions League-finaler. Nu kan han ende med forlade klubben med et trofæ af den fineste karat.  

Læs mange flere transferrygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce