Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pep vil have ham: City nærmer sig kæmpe transfer

Af Emil Plovgaard
30.05.2025 Kl. 20:35

Manchester City står over for en større genopbygning af holdet. Klubbens kreative motor gennem mange år, Kevin De Bruyne, har forladt Etihad, og alt tyder på, at Bernardo Silva også er på vej væk. 

Samtidig er en profil som Mateo Kovacic ikke længere helt ung.

Selvom Ballon d’Or-vinderen Rodri vender tilbage til midtbanen næste sæson, planlægger Pep Guardiola og kompagni nye tilgange til truppen. 

I vinterens transfervindue handlede City allerede stort med indkøb af Omar Marmoush, Nico Gonzalez, Abdukodir Khusanov og Vitor Reis, men det var før De Bruynes exit blev bekræftet.

Nu melder flere kilder, at City forbereder et stort fremstød i jagten på AC Milan-stjernen Tijjani Reijnders.

Ifølge italienske TUTTOmercatoWEB er Premier League-giganten klar med et bud på 448 millioner kroner, som med bonusser kan stige til 522 millioner kroner.

Reijnders har været en nøglespiller for Milan og imponeret med 10 mål og 5 assists i Serie A. 

Den 26-årige hollænder kan dække flere midtbanepositioner og er en oplagt kandidat til at udfylde noget af det tomrum, som De Bruyne efterlader.

City havde længe udset sig Bayer Leverkusens Florian Wirtz som klubben  næste stjernespiller, men han er nu tættere på et skifte til Liverpool, mener transferjournalisten Fabrizio Romano og flere andre medier. Derfor har Guardiola angiveligt givet ledelsen besked på at “gå all-in” på Reijnders.

Transfermarkt vurderer Reijnders til 373 millioner kroner, men City er altså villig til at betale mere for at sikre sig hans underskrift.

Seneste nyt

Annonce
Annonce