João Félix forhandler om chokskifte
Chelsea-stjernen João Felix kan være på vej tilbage til Benfica, hvor hans karriere for alvor tog fart.
Ifølge mediet Caught Offside er den portugisiske storklub nu i forhandlinger med Chelsea om en mulig aftale denne sommer.
João Felix blev hentet til Stamford Bridge på en permanent aftale i august sidste år, men har ikke levet op til forventningerne og blev i januar i år sendt på et lejeophold til AC Milan.
Her har han heller ikke for alvor slået igennem, og Chelsea er nu klar til at sælge den 25-årige offensivspiller.
Klubben fra det vestlige London står over for en sommer med stor udskiftning i truppen.
Stortalenter som Kendry Paez og Estevao Willian er på vej ind, og Ipswich-angriberen Liam Delap ventes at skifte til Stamford Bridge for omkring €35 millioner. Det gør João Felix’ fremtid endnu mere usikker.
Benfica presser på for en lejeaftale, men Chelsea foretrækker et permanent salg for at kunne finansiere købet af nye offensive profiler, hvor man blandt andet leder efter en højrefodet venstre kant, mens man muligvis kan få tilgang af Jadon Sancho.
João Felix slog igennem hos Benfica før sit rekordskifte til Atlético Madrid i 2019 for hele 949 millioner kroner.
Nu kan han være på vej tilbage til det, der engang var hans fodboldmæssige hjemmebane.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool er tæt på klubbens anden signing denne sommer.



















