United-legende forsvarer van Persie
Paddy Crerand var igennem 1960'erne, og starten af 1970'erne en stor spiller for Manchester United. Han tager nu Robin van Persie i forsvar, da han ofte var uden chance for at involvere sig i spillet.
– Hvem havde bolden hele første halveg? Det var ihvertfald ikke United. Når man er angriber er man afhængig af, at de andre bringer bolden op til dig. En angriber kan ikke være involveret hele tiden, for der vil altid være perioder i kampne hvor man skal forsvare sig, har Crerand fortalt MUTV, og han fortsatte.
– Lørdagens kamp var et stort selvtillidsboost for holdet, men forhåbentlig bliver angriberne også sat mere i scene næste gang. Vi ved alle, at Robin kan spille bedre end han gjorde i lørdags, men hvis holdet hjælper ham bliver det hele lettere.
Uniteds næste kamp er på lørdag, hvor Hull kommer på besøg i Manchester.