Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Bruno Fernandes klar til overraskende United-exit

Af Emil Plovgaard
30.05.2025 Kl. 16:47

Bruno Fernandes overvejer seriøst at forlade Manchester United allerede i næste uge for at tage imod et lukrativt tilbud fra den saudiarabiske storklub Al-Hilal.

Det skriver BBC Sport.

Ifølge flere meldinger har Fernandes’ agenter været i flere møder med Al-Hilal i de seneste dage, hvor man har talt om et muligt skifte, som også vil give den 30-årige midtbanespiller mulighed for at deltage i sommerens VM for klubhold.

Situationen har været et varmt emne under Uniteds aktuelle turné i Asien, og selvom Fernandes stadig fokuserer og tager sit ansvar som holdkaptajn alvorligt, har han ikke givet nogen garanti for, at han bliver i klubben.

Manchester United virker dog afslappede i forhold til situationen. 

Cheftræner Ruben Amorim har tidligere sagt, at han ønsker Fernandes skal blive – særligt efter at midtbanestjernen for nylig blev kåret som klubbens spiller af året for fjerde gang – men en mulig transfer på omkring 800 millioner kroner kan være løsningen for at genopbygge holdet.

Om Fernandes’ fremtid sagde Amorim:

– Vi har talt om det mange gange. Man kan se det på hans præstationer, hans lederskab og passion for spillet. I svære tider er Bruno manden, der tager ansvar. Det skal han også, for han er kaptajn.

Al-Hilal jagter et stort navn før VM for klubhold, hvor klubben møder Real Madrid, Red Bull Salzburg og Pachuca i gruppespillet. 

Bruno Fernandes har kontrakt med United til 2027 med mulighed for et ekstra år, men den saudiske klub forventes at fordoble hans nuværende løn.

Fernandes endte som Uniteds topscorer med 19 mål i den netop afsluttede sæson, og mange mener, at klubben ville have kæmpet for overlevelse uden ham.

Dog har tidligere kaptajn Roy Keane kritiseret Fernandes for mangel på disciplin og kaldt ham en del af problemet på Old Trafford.

Siden skiftet fra Sporting CP i januar 2020 har portugiseren spillet 290 kampe og scoret 98 mål for Manchester United.

Derudover forlyder det, at Rasmus Højlund er kommet under pres hos Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce