Exit undervejs: Thomas Frank i problemer
Thomas Frank kan ende med håret i postkassen denne sommer.
Den succesrige manager i Brentford råder nemlig over flere profilerede offensivspillere, der snart kan være fortid på Gtech Community Stadium.
I mellemtiden har Brentford dog allerede sikret sig en profil, der skifter til klubben på permanent basis, men det ændrer ikke på det faktum, at i særdeleshed to spillere nærmer sig et sommer-exit.
Football Insider meddeler nemlig nu, at Newcastle er klare favoritter til at snuppe Brentford-stjernen denne sommer.
Dermed kan Arsenal, Manchester United og Liverpool godt skyde en hvid pind i retningen af den tidligere Troyes-spiller, der har været ekstremt målinvolveret i den netop overståede sæson.
Thomas Frank har tidligere udtalt til BBC, at franskmanden kan blive solgt, hvis London-klubben modtager bud i den lukrative ende.
– Jeg har sagt det mange gange før: Vi er en sælgende klub. Hvis det rigtige bud kommer, er vi åben. Det er klart, at jeg gerne vil beholde dem, slog Thomas Frank fast.
Den ‘rigtige’ pris er ifølge The Telegraph i omegnen af 526 millioner kroner, som Newcastle skulle være i stand til at smide i retningen af Brentford.
The Bees har tidligere bedrevet store salg af spillere som Ivan Toney og Ollie Watkins, mens Bryan Mbeumo og angriberkollegaen Yoane Wissa snart kan blive de næste i rækken.



















