Leicester-kaptajn: Vi er gode nok til at blive oppe
I sidste sæson endte Leicester City på en førsteplads i Championship, hvilket betød, at klubben rykkede op til den bedste engelske række, Premier League.
Siden da har klubben kun formået at vinde to kampe og få fire uafgjorte i indeværende sæson, hvilket betyder, at man på nuværende tidspunkt ligger til nedrykning på en 18. plads.
Men i klubben er man helt overbevist om, at man er gode nok til at blive oppe i Premier League – hvertfald hvis man spørger klubbens anfører, Wes Morgan.
– At få et point og et clean sheet er psykologisk set positivt. Vi bliver nødt til at bygge videre på det. Vi bliver nødt til at tro på det, udtaler Wes Morgan ifølge Leicester Mercury.
– Vi ved, at vi er gode nok. Det handler om at gå på banen, skaffe de rette resultater, score målene og holde nullet, fortsætter Morgan.