Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benjamin Šeško sælges for 823 millioner

Af Alexander Walther Petersen
29.05.2025 Kl. 08:46

Prisskiltet på den slovenske angriber Benjamin Šeško har nået nye højder.

Ifølge det troværdige medie The Telegraph lyder den seneste pris fra RB Leipzig på svimlende 823 millioner kroner, hvis et potentielt sommerskifte skal komme i stand.

Arsenal, som tidligere har vist interesse i Benjamin Šeško, står nu over for en betydelig udfordring.

Den 21-årige angriber har haft en imponerende sæson med 13 mål og fem assists i Bundesligaen for Red Bull-klubben, der endte med at misse Champions League-pladsen.

Interessen for spydspidsen er stor og tæller udover Arsenal også storklubber som Chelsea, Liverpool, Juventus, Napoli, Real Madrid og Barcelona. Newcastles interesse er dog angiveligt forduftet.

For Arsenal vil en pris på 823 millioner kroner sandsynligvis være en stor hurdle. Klubben har allerede andre transferplaner og et begrænset budget til store signings, hvilket gør en handel med Benjamin Šeško usikker.

The Gunners er på vej til at lande en stor aftale med Martin Zubimendi fra Real Sociedad. EM-vinderen fra Spanien har været en stor profil for klubben fra San Sebastián, men nu venter et stort skifte til Premier League.

Frikøbsklausulen er efter sigende på 448 millioner kroner, hvilket sportsdirektøren Andrea Berta ikke ser nogen som hindring i jagten på midtbanesliderens underskrift.

Derudover er der fortsat meldinger om, at Viktor Gyökeres fra Sporting CP kan tage turen til London-klubben. Det forventes dog ikke, at både Šeško og den svenske superstjerne bliver købt i selvsamme transfervindue.

Nu forlyder det, at FCK-bossen Jacob Neestrup er tæt på et stort job.

Seneste nyt

Annonce
Annonce