Liverpool i chok: Huijsen anbefaler rivalens nye drømmespiller
Den nye Real Madrid-spiller Dean Huijsen valgte at sige nej til Liverpool for i stedet at skrive under med den spanske hovedstadsklub, og nu har han angiveligt anbefalet Los Blancos et af Arne Slots største transfermål forud for sommerens transfervindue.
I sommerens transfervindue kæmpede både Liverpool og Madrid om at sikre sig den spanske midterforsvarer fra Bournemouth, der havde en frikøbsklausul på 445 millioner kroner. Chelsea var også med i kapløbet om den unge stjerne.
Selvom Liverpool var klar til at aktivere klausulen og da også havde samtaler med Huijsens repræsentanter, valgte den unge forsvarer altså Real Madrid.
Ifølge forlydender blev aftalen lukket på blot seks timer.
Nu skriver spanske Defensa Central, at Huijsen har anbefalet Real Madrid at hente den 21-årige venstreback Milos Kerkez, som også er højt på Liverpool-træner Arne Slots ønskeliste.
Huijsen roser Kerkez for sine evner på banen og sin personlighed uden for banen, men ifølge spanske medier ønsker klubben fra den spanske hovedstad altså ikke at jagte Kerkez, da klubben i stedet har øjnene rettet mod Benfica-stjernen Álvaro Carreras, der har en fortid hos Manchester United.
Det er en klar fordel for Liverpool, der fortsat jagter Kerkez til Anfield.
Andetsteds forlyder det, at Christian Eriksen har sagt ‘ja’ i Odense.



