Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem spillere Arsenal bør hente

29.11.2014 Kl. 13:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal er de seneste år sluttet i top fire, men det er 10 år siden, at Wengers tropper sidst vandt Premier League. 

Vi har kigget nærmere på hvilke spillere, der kan bringe Arsenal helt til tops.

1. Mats Hummels
Arsenals forsvar har i mange år været klubbens akilleshæl, hvilket bestemt også er tilfældet i denne sæson. Thomas Vermaelen forlod klubben i sommer, hvilket efterlader Per Mertesacker og Laurent Koscielny som de eneste stoppere, der reelt set kan holde niveau, hvis klubben skal helt til tops. Her ville Dortmund-profilen, Mats Hummels, pynte gevaldigt på Arsenal-forsvaret.

2. Seamus Coleman
Måske mangler Arsenal ikke umiddelbart en ny højreback, hvor Mathieu Debuchy, Hector Bellerin og til dels Calum Chambers (bruges som stopper) står til rådighed. Coleman ligner fremtidens højreback i Premier League, hvilket han allerede har vist i flere sæsoner med imponerende spil i Everton. Coleman vil ikke være billig at hente, men han er bestemt overvejelserne værd.

3. Sami Khedira
Madrid-spilleren har kontraktudløb til sommer, hvorfor det kunne være en oplagt mulighed for Arsene Wenger at kigge hans vej. Arsenal har ofte mange skader på den centrale midtbaneposition, hvor Aaron Ramsey og Jack Wilshere vel nærmest er faste inventarer på skadeslisten. Her mangler Arsenal defensiv stabilitet, hvilket Khedira i den grad kan give.

4. Morgan Schneiderlin
Hvis Khedira-handlen ikke lykkes, bør Wenger kigge mod Southampton, hvor Morgan Schneiderlin har vist sit værd i flere omgange. Midtbanespilleren var desperat efter at komme væk i sommer, men klubben satte en stopper for et skifte. Han bidrager med hårdt arbejde og stor disciplin.

5. Marco Reus
Reus er i flere sæsoner blevet rygtet væk fra Dortmund efter flere fremragende præstationer. Hvis Reus bliver en reel mulighed, bør Wenger helt klart slå til.

 

Annonce