750 millioner: Liverpool går all-in på ny monsterhandel
De engelske mestre fra Liverpool har haft en godkendt sæson.
Merseyside-klubben vandt nemlig deres 20. engelske mesterskab, da de relativt sikkert snuppede Premier League-trofæet foran Arsenal.
I forbindelse med den traditionelle fejring i form af paradekørslen igennem byen, så skete der dog nogle forfærdelige hændelser, hvor en mand kørte ind i flere af de fremmødte fans.
Her kan du læse en beretning fra én af de danskere, der var tæt på gerningsstedet.
På den mere positive note er Liverpool i fuld gang med at gå transferamok. Jeremie Frimpong og Florian Wirtz fra Leverkusen er tæt på at kunne iklæde sig den røde spillertrikot, men det stopper ikke her.
Sådan lyder det nu fra den veloplyste transferjournalist Florian Plettenberg, der til dagligt arbejder hos tyske Sky Sport.
Det drejer sig om 22-årige Hugo Ekitiké fra Eintracht Frankfurt, som har en fortid i Superliga-klubben Vejle Boldklub.
Den franske angriber skulle angiveligt være i dialog med Liverpool-lejren, mens den største konkurrent til den brandvarme angribers underskrift er Chelsea. Det meddeler normalt pålidelige Florian Plettenberg således.
Frankfurt forlanger i omegnen af 750 millioner kroner for Hugo Ekitike, der stod bag 22 scoringer og 12 målgivende afleveringer i den netop overståede Bundesliga-sæson.
Samtidigt er det kommet frem, hvorfor Florian Wirtz skifter fra Leverkusen til Liverpool.


















