Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen skifter klub: Her er bedste bud

Af Morten Jørgensen
01.06.2025 Kl. 22:08

Christian Eriksen skifter klub efter denne sæson, for han har spillet sin sidste kamp for Manchester United i weekenden. Og hvor går turen så hen nu?

Det er et spørgsmål, som den danske landsholdsspiller efterhånden har fået en del gange den seneste tid. 

I vanlig stil har han ikke ville afsløre alt for meget, men alligevel har han givet en klar indikation om, hvad han prioriterer: Familien. 

Derfor er et skifte til USA og Saudi Arabien også blevet udelukket som destinationer for den rutinerede midtbanespiller. Det er simpelthen ikke foreneligt med familien. 

I stedet kan man spekulere i, hvad der ellers vil passe den kreative midtbanespiller i det, der efterhånden må betegnes som karrierens efterår. Han er trods alt fyldt 33 år. Lad os se nærmere på det. 

Ajax
Den hollandske storklub, der i denne sæson smed mesterskabet over styr til allersidst, er igen og igen blevet bragt på bane som en mulighed. Det virker som det mest oplagte for Christian Eriksen, der har en fortid i klubben. Spillestilen vil passe ham godt, og Jordan Henderson forlader formentlig klubben og frigør en masse lønkroner, som passende kan blive brugt på danskeren. 

Derudover er der ikke specielt langt fra Amsterdam til Danmark. Turen mellem Odense, hvor han har et hus, og Amsterdam kan gøres på syv timer i bil. Flyforbindelserne fra den hollandske hovedstad til Danmark er desuden rigtig gode. 

Der er blevet spekuleret i, hvorvidt han vender retur til dansk fodbold, men det bliver næppe i denne omgang, at det bliver en realitet. Christian Eriksen bør også stadig have niveau og ambitioner til at spille på et højere niveau end Superligaen. 

Hvornår falder en afklaring så på plads? Det ville han ikke sige så meget om, da han blev spurgt af Viaplay i søndags. Her kunne han dog blot sige, at det kan gå stærkt i fodboldens verden. Hør interviewet i videoen øverst i artiklen.

Læs desuden om den ret opsigtsvækkende udmelding, som han er komemt med.

Seneste nyt

Annonce
Annonce