Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho undskylder 21 år efter kontroversielt valg i Champions League-finalen

Af Emil Plovgaard
26.05.2025 Kl. 18:58

José Mourinho, tidligere Premier League-træner og nuværende cheftræner i den tyrkiske storklub Fenerbahce, har sendt en undskyldning til en tidligere spiller over to årtier efter at have valgt at placere ham på bænken i en afgørende kamp.

Portugiseren, der i dag træner i Tyrkiet, skabte et navn for sig selv i FC Porto, hvor han blandt andet vandt Champions League i 2004. 

I finalen, hvor AS Monaco var modstanderen, valgte Mourinho overraskende at starte Carlos Alberto frem for den ellers altid målfarlige Benni McCarthy, der havde scoret 25 mål i den sæson – herunder to mod Manchester United.

Nu, 21 år senere, forklarer Mourinho sin beslutning med humor og undskylder til McCarthy på Instagram

– Undskyld @bennimac17, at du sad på bænken, men jeg havde en fornemmelse af, at den skøre dreng @calberto_oficial ville score.

Valget viste sig at være rigtigt, da Alberto scorede det første mål i finalen, der sikrede Porto sejren.

McCarthy har siden talt åbent om eftervirkningerne af finalen og Mourinhos pludselige afsked med holdet, der skabte uro blandt fansene, som sendte The Special One dødstrusler. Af frygt for, hvad der ville ske med hans familie, deltog Mourinho heller ikke i den efterfølgende fejring af den store triumf.

Han fulgte senere drømmen om at spille i England, hvor Mourinho spillede en rolle i hans overgang til Blackburn Rovers.

Andetsteds er Christian Eriksen kommet med en vild udmelding.

Seneste nyt

Annonce
Annonce