Xabi Alonso skaber overskrifter
Mandag har Xabi Alonso officielt skrevet under på kontrakten med Real Madrid, hvor den spanske succestræner er blevet ansat frem 2028.
Det meddeler den spanske kongeklub på sin hjemmeside.
Den tidligere topspiller, der i sin tid repræsenterede Liverpool, Bayern München og Real Madrid, har underskrevet en treårig kontrakt efter en succesfuld periode i Bayer Leverkusen.
Her sikrede Xabi Alonso Bundesliga-klubben det første tyske mesterskab nogensinde i en ubesejret sæson.
Alonso overtager efter Carlo Ancelotti, der forlader Real Madrid for at blive landstræner for Brasilien efter at have vundet et væld af Champions League og spanske titler med Los Blancos.
Nu har spanieren sat ord på sit nye drømmejob.
I dag er en særlig dag for mig, markeret i min kalender for livet. Jeg føler, at jeg kommer hjem, fordi båndet til Madrid aldrig er forsvundet. Siden jeg ankom til Valdebebas for halvanden time siden, er den følelse blevet genfødt, siger Xabi Alonso ifølge Tribuna.com.
Alonsos første opgave med Real Madrid bliver ved VM for klubhold i USA næste måned.
Dean Huijsen er på plads som ny spiller i den spanske hovedstadsklub, mens Trent Alexander-Arnold fra Liverpool er på vej.
Nu er det endvidere kommet frem, hvor meget klubben betaler de engelske mestre for at få fingrene i englænderen før tid.
















