Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen stjæler overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
26.05.2025 Kl. 07:52

Søndag tog Christian Eriksen afsked med Manchester United på Old Trafford, hvor kontrakten ikke bliver forlænget.

Nu er det så videre kommet frem, at midtbanekreatøren ikke vil rejse med storklubben til Asien, hvor to testkampe venter i slutningen af denne måned, af personlige årsager.

Det meddeler United på sin hjemmeside.

Eriksen og den skandinaviske kammerat i form af Victor Lindelöf tog begge afsked med United søndag, da det blev til en 2-0 sejr over Aston Villa på den traditionsrige hjemmebane.

I opgøret var den snart klubløse danser i fokus, da Eriksen scorede målet til 2-0, der lukkede og slukkede kampen mod klubben fra Birmingham.

Sejren hjælper dog ikke på Rúben Amorims situation efter sommerferien, hvor der ikke kommer til at blive spillet europæisk fodbold.

Christian Eriksen barsler med store fremtidsplaner

Ifølge det troværdige medie The Times kan Eriksen være på vej til at foretage et karriereskifte, der harmonerer med hans trænerambitioner.

En mulig tilbagevenden til Ajax har været på tale, da klubben, hvor han både udviklede sig som spiller og startede sin professionelle karriere, fremstår derfor som et oplagt næste skridt på hans fodboldrejse, forlyder det.

Eriksen vil ifølge The Times få chancen for at spille i Amsterdam-klubben, mens danskeren efterfølgende vil kunne blive en del af trænerteamet og tage sine licenser.

Læs mange flere nyheder om Manchester United lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce