Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wirtz-skifte kan eksplodere mandag – afsløringen nærmer sig

Af Emil Plovgaard
24.05.2025 Kl. 21:48

Liverpool er tæt på at sikre sig den tyske stjerne Florian Wirtz, og en aftale kan falde på plads inden for få dage.

Sådan lyder en ny melding lørdag.

The Reds er nu favorit til at hente den 22-årige offensivstjerne, efter at både Manchester City har trukket sig, og Bayern München har fået et klart nej.

For Bayer Leverkusen, hvor Wirtz har spillet siden 2020, er det en lettelse, at han ikke skifter til en direkte Bundesliga-rival som Bayern.

 Klubben har haft svært ved at forestille sig at miste en af deres største talenter, og det ville have været hårdt at se ham gå til München. 

Men da Liverpool trådte ind i billedet med et spændende projekt, blev det straks mere interessant for Wirtz, der angiveligt er imponeret over klubbens ambitioner.

Ifølge TBR Football kan Liverpool og Leverkusen nå til enighed allerede mandag. 

Bayern Münchens præsident Herbert Hainer har lørdag udtalt, at pilen peger i retning af, at Wirtz skifter til Liverpool, selvom det endnu ikke er officielt.

Prisen er høj og forventes at ligge på omtrent 1,2 milliarder kroner, men Leverkusen forventes at være åbne for en pakkeaftale med tillæg, så handlen ikke trækker ud.

Derudover vil det være en lettelse for Leverkusen ikke at skulle møde Wirtz på banen i den kommende sæson, og hans loyalitet over for klubben har også spillet en rolle i beslutningen om at vælge Liverpool.

Liverpool har allerede et godt forhold til Leverkusen efter den kommende signing af Jeremie Frimpong, som ventes at blive officielt præsenteret, når transfervinduet åbner. 

Frimpong skal erstatte Trent Alexander-Arnold, som er på vej til Real Madrid på en fri transfer.

Den glidende overgang med Frimpong har gjort samarbejdet mellem klubberne lettere og øger chancerne for en hurtig aftale om Wirtz.

Wirtz kan spille som offensiv midtbanespiller eller i flere angriberroller. 

Han har scoret 57 mål i 197 kampe for Leverkusen og viste prøver på sit store talent ved EM-slutrunden i sommeren 2024, hvor han scorede to mål for værtsnationen Tyskland.

Andetsteds forlyder det, at Manchester United kan bekræfte en stor transfer søndag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce