Southampton ansætter ny manager
Premier League-klubben Southampton har fået en aftale på plads med en ny manager, der kommer til fra udlandet.
Det er The Telegraph, der kan fortælle, at klubben i løbet af ugen har forhandlet på livet løs med den franske klub RC Lens.
Nu er klubberne enige, og samtidig er der også indgået en treårig aftale med den unge cheftræner Will Still.
Den blot 32-årige englænder med belgiske rødder har i flere år været regnet som en af de store trænertalenter i Europa.
Han startede med at stå i spidsen for Stade Reims, inden han op til denne sæson tog skridtet videre til Lens, og nu rykker han allerede videre igen.
Den nye opgave for Will Still bliver at få Southampton tilbage i Premier League i næste sæson.
Southampton har haft en rædderlig sæson i Premier League og er rykket ned med et brag. Derfor venter en tilværelse i The Championship for klubben i 2025/26-sæsonen.














