Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Farvel til Amorim? Denne kandidat står klar i kulissen

Af Emil Plovgaard
22.05.2025 Kl. 15:21

Manchester United ser ud til at have besluttet sig angående fremtiden for Rúben Amorim, mens en klar favorit til at overtage jobbet allerede er i spil.

Efter et tungt 0-1-nederlag til Tottenham i Europa League-finalen på San Mames i Bilbao er presset på Amorim større end nogensinde. 

Det var Uniteds måske største skuffelse i sæsonen, og det kan få konsekvenser.

Både Amorim og Tottenhams manager Ange Postecoglou vidste inden kampen, at deres fremtid kunne afhænge af resultatet. 

Og nu er det op til INEOS-bossen Sir Jim Ratcliffe at træffe den endelige beslutning.

Skulle United vælge at skille sig af med Amorim, peger bookmakerne hos talkSPORT BET på Massimiliano Allegri som storfavorit til at overtage jobbet. 

Den tidligere Juventus-træner er den klare frontløber, mens Crystal Palace-cheftræner Oliver Glasner, der netop har vundet FA Cuppen mod Manchester City, også nævnes som en stærk kandidat.

Tidligere United-manager José Mourinho har tidligere været sat i forbindelse med et comeback, men det rygte lader nu til at være dødt.

Trods spekulationerne lyder det dog fra engelske medier, at United planlægger at beholde Amorim. 

Sir Jim Ratcliffe skulle angiveligt være imponeret over portugiseren, og det forventes, at han får lov at fortsætte – medmindre han selv vælger at trække sig.

Amorim har blot vundet seks Premier League-kampe siden sin tiltrædelse i november og står foran sæsonens sidste opgør mod Aston Villa. 

Et nederlag her vil efterlade United med blot 39 point – et antal, der tidligere har været nok til nedrykning i tre sæsoner.

Det forlyder, at der er fundet muselort hos Manchester United.

Seneste nyt

Annonce