Cristiano Ronaldo er færdig
Cristiano Ronaldo tog i går en følelsesladet afsked med hjemmebanepublikummet, da Al Nassr sikrede sig en 2-0 sejr.
Opgøret markerede den saudiarabiske klubs sidste kamp i en sæsonen på eget græs, mens mesterskabet for længst er glippet og røget til Al-Ittihad med blandt andre Karim Benzema i truppen.
Den portugisiske superstjerne, der har kontraktudløb i slutningen af juni, leverede endnu en stærk præstation med en sen scoring til følge.
Efter sejren tog den 40-årige angriber en æresrunde på stadion, hvilket sender stærke indikationer om et potentielt farvel til klubben fra Mellemøsten inden længe.
Til trods for spekulationer om fremtiden, tyder intet på, at den 40-årige angriber planlægger et karrierestop.
Al Nassr har nu kun én udebanekamp tilbage i sæsonen, hvor Cristiano Ronaldo kan udbygge sin forrygende måltotal. Indtil videre lyder den på 92 scoringer og 19 målgivende afleveringer i sin tid i Saudi-Arabien.
Ronaldos fremtidige destination er fortsat uklar, men fodboldverdenen afventer spændt, hvor legenden fortsætter sin imponerende karriere efter sit eventyr i oliestaten, der øjensynligt synger på sidste vers.
Den stenrige spydspids har tidligere været en sand profil i Manchester United, Real Madrid og Juventus, men det er ikke nødvendigvis de europæiske topligaer, der bliver det næste skrift.
Meldingerne har længe gået på, hvor vidt Ronaldo vil vende tilbage til Lissabon, hvor hele karrieren startede for verdensstjernen.














