Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund stjæler overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
22.05.2025 Kl. 10:34

Rasmus Højlund har haft en ekstremt vanskelig sæson i Manchester United.

Onsdag aften rendte storklubben ind i et knusende finalenederlag i Europa League til Spurs, hvorefter Rúben Amorim har udtalt, at han er klar til at forlade United.

Der har generelt været tårnhøje forventninger til den blonde dansker, men indtil videre er det endt med en brutal skuffelse. Hans fire Premier League-mål i denne sæson er et utilstrækkeligt facit, og sæsonen har været præget af en frustrerende lang måltørke på 99 dage.

Selvom han sporadisk har fundet vejen til nettet for De Røde Djævle og det danske landshold, har kontinuiteten manglet. Derfor kan den tidligere Atalanta-spiller også være på vej videre i karrieren.

Onsdag aften i Bilbao var nu heller ikke nogen undtagelse, selvom Rasmus Højlund havde en kæmpechance undervejs i 1-0-nederlaget mod Spurs.

En flyvende Micky van de Ven satte dog en stopper for danskerens hovedstødschance med en vild clearing på stregen.

Lokalmediet Manchester Evening News gav Højlund karakteren 5/10, som dog var blandt de mere milde bedømmelser af United-stjernerne.

Dermed blev det Ange Postecoglous tropper, der kunne løfte trofæet og glæde sig over Champions League-billetten i næste sæson.

Uniteds tumultariske sæson, der har sendt dem ned på en chokerende 16. plads i ligaen, er desuden historisk dårligt. Klubben fra den røde del af Manchester har nemlig aldrig skrabet et så lavt pointgennemsnit hjem, der i skrivende stund lyder på 39 point i 37 kampe.

Samtidigt forlyder det nu, at Cristiano Ronaldo er færdig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce