Rúben Amorim er klar til at forlade United
Rúben Amorim er klar til at forlade Manchester United.
Det fortæller den portugisiske cheftræner efter en ny fiasko, hvor storklubben tabte i Europa League-finalen til Tottenham Hotspur onsdag aften i Bilbao.
Spurs snuppede nemlig en 1-0-sejr, hvor Brennan Johnson scorede kampens eneste mål i det 42. minut og sikrede Spurs trofæet.
Dermed endte Manchester Uniteds europæiske drømme, men Ange Postecoglou har sikret London-klubben en billet til Champions League i næste sæson.
Efter kampen var det en ærlig Rúben Amorim, der erkendte nederlaget.
– Hvis bestyrelsen og fansene føler, at jeg ikke er den rigtige mand, vil jeg forlade klubben. Jeg vil ikke give op. Jeg tror stadig på mig selv i det her job, men jeg vil ikke ændre noget i min tilgang.
– Jeg er her ikke for at forsvare mig selv. Det er ikke min stil. Jeg har intet at vise til fansene. Lige nu har jeg brug for en smule tro, lød det således fra Rúben Amorim på pressemødet efter Europa League-finalen.
Dermed er det en sæson til dumpekarakter for De Røde Djævle, der i Premier League-regi har leveret det laveste pointsnit nogensinde i klubbens mangeårige historie.
Samtidigt forlyder det, at Jadon Sancho er på vej til at vildt skifte.














