Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-fan anholdt: Smed genstand efter United-bænken

23.11.2014 Kl. 15:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal led et nyt smertefuldt nederlag, da Manchester United igår slap fra Emirates Stadium med en smal sejr på 2-1, og specielt føringsmålet kom som et chok for hjemmeholdet, der ellers indtil da i høj grad havde domineret opgøret.

For én Arsenal-fan blev 0-1 scoringen for meget, og efterfølgende skulle han angiveligt have kastet en genstand efter Manchester United-bænken. Ovenpå episoden er tilhængeren blevet anholdt, bekræfter Arsenal i dag.

– En mand blev arresteret ved stadion for at kaste en genstand mod Manchester United-bænken efter det første mål, forklarer en talsmand for Arsenal ifølge Sky Sports. 

– Der kommer til at være et samarbejde mellem Arsenal og Met Police – vi tolererer ikke denne form for antisocial opførsel. Hvis han bliver fundet skyldig, vil manden blive udelukket af klubben, afslørede talsmanden. 

Det var et uheldigt selvmål af Kieran Gibbs efter knap en times spil, der nu kan blive dyrt for den unge fan, som kan se frem til en alvorlig bøde og en udelukkelse, såfremt han bliver fundet skyldig. 

Annonce