Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Yussuf Poulsen skifter klub

Af Emil Plovgaard
04.06.2025 Kl. 18:43

En markant æra i tysk fodbold kan være ved at nå sin afslutning. Yussuf Poulsen, der i mange år har været synonym med RB Leipzig, ser ud til at kunne forlade klubben denne sommer. 

Ifølge den tyske avis Bild har den danske landsholdsangriber fået grønt lys til et skifte væk fra klubben.

Efter en skuffende sæson, hvor Leipzig chokerende nok ikke har kvalificeret sig til europæisk fodbold for første gang siden 2016, står klubben foran en større udskiftning i truppen. 

Hele 16 spillere siges at have en usikker fremtid i klubben, heriblandt profiler som Yussuf Poulsen, Benjamin Sesko, Xavi Simons, Lukas Klostermann og Kevin Kampl.

Leipzig sluttede sæsonen af med et nederlag til Stuttgart, og sportsdirektør Marcel Schäfer har allerede varslet ændringer i truppen forud for næste sæson. 

Han udtalte til Sky Sports, at klubben har brug for spillere med den rette mentalitet for at komme stærkere tilbage.

Spørgsmålet er nu, om Yussuf Poulsen skal være en del af den genopbygning. 

Den 29-årige angriber blev indskiftet mod Stuttgart, men måtte kort efter udgå med en muskelskade – endnu en i rækken af flere denne sæson. 

Efter kampen viste Poulsen tydeligt sine frustrationer, hvilket kan antyde, at hans tid i klubben nærmer sig sin afslutning.

Til trods for sin historiske status i klubben – med hele 425 kampe for RB Leipzig – er der ifølge Bild endnu ikke konkrete tilbud på danskeren.

Andetsteds forlyder det, at Ange Postecoglou er blevet fyret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce