Exit bekræftet: Nu siger Thomas Frank farvel
Brentford-bossen Thomas Frank har været en succesrig cheftræner siden 2018.
Her har danskeren i den grad løftet kvaliteten på London-mandskabet, der har befundet sig i Premier League siden 2021.
I denne sæson var Thomas Frank & kompagni sågar på vej til at sikre en europæisk plads, men da Crystal Palace endte med at vinde et historisk sjældent FA Cup-trofæ, så blev det ikke til noget.
Var scenariet derimod, at Manchester City snuppede trofæet i verdens ældste pokalturnering, så var ottendepladsen i Premier League kvalificeret til Conference League.
Nu er det videre kommet frem, at den tidligere Brøndby-boss kommer til at undvære en rutineret spiller, der stopper i klubben denne sommer ifølge BBC.
Det vedrører 35-årige Ben Mee.
Den store stopper har desuden udtalt sig til Brentfords officielle kanaler, hvor englænderen tager afsked.
– Det er en unik klub fyldt med fantastiske mennesker, og jeg er virkelig stolt og taknemmelig over at have haft fornøjelsen af at spille her. Jeg har stadig meget at give på banen. Derfor vil jeg lede efter nye muligheder næste sæson, sagde Ben Mee.
Thomas Frank reagerede også på nyheden om, at Ben Mee ikke forlænger kontrakten, der udløber denne sommer.
– Ben Mee har været fantastisk for os. Hans første sæson var forrygende, hvor han var én af grundene til at vi sluttede på niendepladsen.



















