Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kompany-agent afslører: Derfor afviste han storklubber

19.11.2014 Kl. 14:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I 2006 skiftede den store midtstopper Anderlecht ud med Hamborg, men der var langt større klubber, der var interesseret i belgieren.

Arsenal, Barcelona og Real Madrid havde et godt øje til Vincent Kompany, men det blev i stedet et skifte til Bundesliga-klubben. Agenten til City-kaptajnen, Jacques Lichtenstein, fortæller nu, hvorfor han afviste de helt store klubber. 

– Jeg havde møder med Emilio Butragueno i Real Madrid, lederne i Barcelona og Arsene Wenger i Arsenal, men det var ikke den rigtige løsning at tage direkte til en storklub, siger han til Sport Voetbal.

– Vincent er en spiller, der føler sig alene i et miljø, hvis han ikke bliver værdsat. Han er ikke et tredje- eller fjerdevalg. I Hamborg var det ikke tilfældet. Han var den største transfer i klubbens historie. Værdierne er grunden til hans succes – både med familie og venner. Det er forskellen på ham og andre talentfulde spillere, som aldrig vil udvikle sig til en anfører i Manchester City og for det belgiske landshold.

Annonce