Torres: Derfor fejlede jeg i Chelsea
Spanske Fernando Torres havde stor succes i Atletico Madrid, hvorefter han tog Anfield med storm og blev en kæmpe stjerne i Merseyside-klubben, og dermed var der lagt i kakkelovnen til stor, stor succes i Chelsea, da han blev solgt for en vanvittig sum – men den succes udeblev, og i sommers fik han så en to-årig lejeaftale med detroniserede AC Milan.
Nu kommer spanieren selv med sin version af, hvorfor han aldrig opnåede den forventede succes i Chelsea:
– Jeg tror, det skyldes de forskellige spillestile, som holdene havde. Atletico Madrid og Liverpool spillede samme form for fodbold, og jeg havde et godt samarbejde med spillerne.
– I Atletico var det Albertini, Ibagaza og senere Maxi Rodriguez. Det var spillere, jeg havde en speciel forbindelse med. I Liverpool var det Xabi Alonso og især Steven Gerrard.
– Chelsea spillede meget anderledes. Her måtte du ofre dine kvaliteter for at hjælpe holdet, forklarer Torres til mediet, Beln Sports.
Torres har taget sine dårlige præstationer med til det italienske, men han frygter dog ikke for, at hans niveau ikke kommer igen – det er et spørgsmål om tid, mener han.
– Det tager tid at tilpasse sig, fordi det er meget anderledes i Italien. Ikke vanskeligere, men anderledes. Det er et spørgsmål om tid, men nu føler jeg mig mere integreret på holdet, og jeg forstår nu, hvad holdet har brug for, siger Torres til slut.