Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bedre end Wirtz: Liverpool gør klar til stor signing

Af Alexander Walther Petersen
16.05.2025 Kl. 12:10

Liverpool er klar til at gå all-in på at hente en førsteangriber til næste sæson.

Sådan lyder meldingen fra Givemesport.

De nybagte engelske mestre fra Liverpool gør klar til heftig aktivitet i forbindelse med sommerens transfervindue.

Trods mesterskabet planlægger Liverpool en markant oprustning over sommeren, hvor alle kæder skal forstærkes. Flere spillere ventes at forlade klubben, heriblandt Darwin Núñez, Trent Alexander-Arnold og Federico Chiesa.

Samtidigt leder sportsdirektøren Richard Hughes efter erstatninger som Alexander Isak fra Newcastle, Angelo Stiller fra Stuttgart, mens både Jeremie Frimpong og Florian Wirtz fra Leverkusen er i kikkerten med henblik på at fortsætte dominansen efter sommerferien.

Det stopper dog ingenlunde her.

Merseyside-klubben vil nemlig sende scouts til Tyskland denne weekend for at observere Eintracht Frankfurts franske angriber, Hugo Ekitike, der skal i aktion mod Freiburg i den sidste og afgørende Bundesliga-spillerunde.

Dette sker midt i spekulationer om et potentielt vildt sommerskifte til Anfield. Udover The Reds’ interesse er den 22-årige angriber på blokken hos andre Premier League-klubber, herunder Chelsea, Arsenal og Manchester United.

Hvad angår prisen, forlød det i april, at Frankfurt havde hævet prisen til potentielt 100 millioner euro, der svarer til 750 millioner kroner for den tidligere Vejle-spiller.

Nu er det kommet frem, at en Liverpool-stjerne har sagt farvel.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce