Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Real Madrid jagter Spurs-stjerne

Af Alexander Walther Petersen
13.05.2025 Kl. 08:20

Real Madrid får snart tilgang af deres nye cheftræner i form af Xabi Alonso.

Ifølge Daily Mail er spanieren klar til at shoppe i Tottenham Hotspur, hvor særligt én spiller er på blokken.

Den spanske succestræner, Xabi Alonso, har sagt farvel til Leverkusen, mens det ventes, at inden længe bliver præsenteret i den spanske hovedstadsklub.

Samtidigt er Carlo Ancelotti nu officielt blevet landstræner for Brasilien, som den italienske kultmanager snart får styrepinden hos. Det bekræftede det brasilianske fodboldforbund mandag eftermiddag.

Dermed er der store ændringer på sidelinjen i den spanske gigantklub, der også er klar til at gå transferamok til sommer.

Der har længe floreret rygter om en stor interesse i Bournemouth-guldfuglen i form af Dean Huijsen, der skal forstærke de defensive geledder hos Los Blancos, men nu er endnu en spiller angiveligt i kikkerten.

Spurs’ forsvarsstyrmand, Cristian Romero, er nemlig genstand for spekulationer. Ifølge journalisten Matteo Moretto skulle den passionerede midtstopper være åben for nye udfordringer og drømme om et skifte til den spanske La Liga, hvor Atletico Madrid tidligere har vist interesse.

Et sommerskifte kunne derfor være på tegnebrættet for den argentinske landsholdsspiller, der nu også er i kikkerten hos Real Madrid.

Den 27-årige forsvarsspiller har været i London-klubben siden sommeren 2021, hvor Romero skiftede fra Atalanta. Kontrakten med Spurs står til at udløbe om godt og vel to år, hvorfor tiden kan være inde til et stort salg af den hårdkæmpende stopper.

Samtidigt er det kommet frem, at Liverpool kan være på vej til at sælge en offensivspiller for 445 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce