Afsløring: Liverpool forhandler med stjernespiller
Liverpool er angiveligt mulehår fra at præsentere sommerens første signing.
Nu er der nye meldinger fra Florian Plettenberg, der er journalist på tyske Sky Sport.
De nykårede engelske mestre fra Liverpool leder med lys og lygte efter en erstatning for Trent Alexander-Arnold, der forlader barndomsklubben denne sommer efter 20 år.
Meldingerne lyder på, at den engelske landsholdsspiller skal en tur til den spanske hovedstad for at repræsentere mægtige Real Madrid, selvom der har ifølge flere kilder har været tale om et potentielt kollaps i forhandlingerne.
Hvorom alting er, så skal Merseyside-klubben finde en ny mand til højrebacken, hvor der kun er nordirske Conor Bradley tilbage efter afskeden med Alexander-Arnold.
Der har længe floreret rygter om Jeremie Frimpong fra Leverkusen, der skulle have en frikøbsklausul på blot 265 millioner kroner.
Den hollandske landsholdsprofil har været en absolut profil for Bundesliga-klubben gennem flere sæsoner, hvor den alsidige wingback blandt andet var med til at vinde det tyske mesterskab og pokaltitlen i seneste sæson.
Men nu forlader Frimpong med stor sandsynlighed den tyske topklub, ligesom det er tilfældet med Xabi Alonso, der drager til Real Madrid for at erstatte Carlo Ancelotti, der har fået nyt job.
Flere medier, herunder Anfield Watch har desuden delt et billede af hollænderens agent, der er spottet i det engelske i dag. Derfor kan et interessant skifte snart være på plads mellem Leverkusen og Liverpool.
Tidligere mandag lød det desuden, at Jeremie Frimpong har sagt farvel.




