Nye samtaler: Bruno Fernandes i vildt chokskifte?
Bruno Fernandes har været en absolut stjernespiller for Manchester United i denne sæson, men det er ikke sikkert, at den portugisiske kaptajn fortsætter i klubben.
Sådan lyder meldingen ifølge Tribuna.
Den engelske storklub har ellers haft en vanskelig en af slagsen. Faktisk har Rúben Amorim leveret det laveste pointsnit i klubbens historie i Premier League-regi, hvorfor United-bossen nu føler sig fyringstruet.
Til gengæld er De Røde Djævle videre til Europa League-finalen, der bliver spillet den 21. maj i Bilbao. Her venter Tottenham Hotspur i en ren engelsk finaledyst, hvor en Champions League-billet er på højkant til vinderen.
I mellemtiden florerer rygterne om Bruno Fernandes’ fremtid i vilden sky. Der har tidligere været rapporteringer om et skifte til den saudiarabiske liga, som dog er blevet manet til jorden.
Men nu blusser de vilde rygter så op igen ifølge Tribuna, der refererer til den troværdige journalist Ben Jacobs.
United-stjernen skulle nemlig fortsat være på blokken hos Al-Hilal, der er klar til at indlede nye samtaler med portugiserens bagland med henblik på en mulig sommertransfer.
Bruno Fernandes har opnået hele 287 kampe for klubben fra den røde del af Manchester, hvor det med tiden er blevet til 98 scoringer og 86 assists.
Nu kan et nyt eventyr vente inden længe for midtbanekreatøren, der fik sin fodbolduddannelse i portugisiske Sporting CP.
Samtidigt er en helt vanvittig udmelding om Casemiro kommet frem.






