Bo Henriksen til Premier League: Her er reaktionen
Skal Bo Henriksen til Premier League?
Det har været ét af mandagens hotteste rygter – og nu forholder Allan Kuhn sig til de vilde rygter.
Den danske cheftræner i Mainz, Bo Henriksen, har angiveligt vakt interesse hos Premier League-oprykkerne fra Leeds United.
Ifølge bold.dk har der dog ikke været reel kontakt mellem parterne, mens den tidligere FC Midtjylland-boss ikke ønsker at kommentere på rygterne.
Selvom Leeds-ejeren for nylig udtrykte tillid til den nuværende manager i form af Daniel Farke, sår interessen for Henriksen tvivl om tyskerens fremtid i klubben.
Nu har Allan Kuhn, der er ekspert på Viaplay, reageret på de sensationelle rygter om danskeren.
– Det er helt suverænt. Bo er meget farveri, der skaber resultater igennem tryghed. Det er nogle super resultater, som han har skabt i Mainz, lyder det fra den tidligere AaB-træner til Viaplay, der underbygger pointerne:
– Kan han få chancen i Premier League hos Leeds, så er det bare afsted, siger Allan Kuhn.
Hør hele interviewet øverst i artiklen.
Bo Henriksen overtog Mainz for halvandet år siden, styrede dem væk fra nedrykning og har nu sendt klubben på kurs mod europæisk fodbold.
Derfor blev den karismatiske danske cheftræner også kædet sammen med et vildt jobskifte i sidste uge, som der dog viste sig at være manglende bund i.
Samtidigt er det kommet frem, at Thomas Frank er havnet i gevaldige problemer i Brentford.









