Guzan: Føler ikke, at jeg er førstevalg
Det er blevet til alle 11 Premier League-kampe for Guzan i denne sæson. Amerikaneren har imponeret i buret og er det klare førstevalg i målet på Villa Park. På trods af dominansen og den på papieret, sikre plads, så slapper Guzan aldrig af og fortæller nu om sin holdning omkring konstant at holde sig til ilden:
– Jeg ved faktisk ikke, om jeg nogensinde vil føle mig som førstevalg i klubben, siger Guzan til Aston Villas hjemmeside og fortsætter:
– Når man spiller i Premier League og er på landsholdet, så prøver man konstant at forbedre sig. Hvis man bliver tilfreds, så mister du din ærgerrighed. Det handler om at kigge fremad, og for mit vedkommende, så indebærer det, at jeg præsterer på et højt plan uge efter uge, så jeg bekræfter manageren i, at jeg skal vælges igen, fastslår den 30-årige keeper.
Andenmålmanden i Aston Villa er i skrivende stund den erfarne irer, Shay Given. Guzan har stået alle PL-kampe for Villa siden 2012.