Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rekordbud på vej: Liverpool-stjerne i chok-exit?

Af Alexander Walther Petersen
07.05.2025 Kl. 12:00

Liverpool kan være på vej til at sælge en spiller til en Premier League-rival i det kommende sommertransfervindue.

Det meddeler FourFourTwo.

Alt tyder nu på, at Matheus Cunha skifter Wolverhampton ud med Manchester United i det kommende transfervindue, der åbner den 1. juni.

Det betyder, at Vitor Pereira og Wolves skal på markedet efter en ny offensivspiller. Den brandvarme brasilianer kommer nemlig til at efterlade et massivt hul i Premier League-klubben.

Nu er det kommet frem, at en 22-årig Liverpool-spiller er havnet på blokken.

Det drejer sig om Harvey Elliott, som langt fra har fået den ønskede spilletid hos de engelske mestre.

Den alsidige midtbanespiller har stået bagerst i køen, mens Liverpool-bossen Arne Slot har bragt Dominik Szobozslai og Alexis Mac Allister i spil på den centrale midtbane – næsten hver kamp.

Venstrebenede Elliott kan ligeledes optræde på pladsen som højre angriber, men den engelske U21-landsholdsspiller har svært ved at bide til bolle, da superstjernen Mohamed Salah ejer den plads.

Det betyder dermed, at teknikeren kan være på vej til et opsigtsvækkende skifte til klubben fra Molineux Stadium.

Wolves mangler en ny spiller til 10’er-position, hvor de ifølge FourFourTwo står klar til at kaste hele 440 millioner kroner i retningen af Merseyside-klubben. Det er samtidigt en ny transferrekord.

Newcastle og oprykkerne fra Leeds har ligeledes Harvey Elliott i kikkerten, der i denne sæson har 25 optrædener på CV’et for The Reds.

Her er en nyhedsanalyse om Liverpools helt vilde transferplaner denne sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce