Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alle taler om Lamine Yamal

Af Alexander Walther Petersen
07.05.2025 Kl. 07:41

17-årige Lamine Yamal fra FC Barcelona er én af de bedste fodboldspillere i verden lige nu, mens offensivspilleren tirsdag leverede et sandt show.

Derfor er den unge spanske guldfugl også blandt kandidaterne til at vinde Ballon d’Or-titlen, selvom den catalanske storklub røg ud af Champions League-semifinalen tirsdag aften.

Her tabte Blaugrana med 4-3 til Inter, der trak det længste strå efter forlænget spilletid på San Siro i den italienske modeby.

Det første interne møde mellem de to europæiske storklubber endte desuden med 3-3, hvorfor det var Serie A-klubben, der gik videre med 7-6 samlet.

I forbindelse med de to opgør var Lamine Yamal ganske iøjnefaldende, da kantspilleren et utal af gange drev gæk med sin direkte modstander. Det bemærkede WhoScored.com ligeledes.

Yamal stod nemlig bag hele 14 succesfulde driblinger tirsdag aften mod Inter, hvilket er flest af slagsen siden brasilianske Neymar tilbage i 2020 mod Atalanta i Champions League-regi.

Det var dog ikke nok for Hansi Flicks tropper, at Yamal, der er på vej til at lande en monsterkontrakt, var flyvende. Inter snuppede nemlig finalebiletten, hvor de lørdag den 31. maj støder sammen med vinderen af det andet opgør, der venter i aften på Parc des Princes.

Her tager PSG imod Arsenal, hvor det er den franske hovedstadsklub, som har det bedste udgangspunkt. De vandt nemlig med 1-0 i London i sidste uge.

Kampen starter klokken 21.00 og kan følges på TV3+.

Seneste nyt

Annonce
Annonce