Transferrekord: Bruno Fernandes i vildt skifte?
Bruno Fernandes fra Manchester United har endnu ikke svaret på et lukrativt kontraktforslag fra Saudi Pro League-giganterne Al-Hilal efter samtaler mellem spillerens repræsentanter og den Riyadh-baserede klub de seneste uger.
Det skriver Daily Mail.
Al-Hilal siges at have fremlagt et ikke-bindende tilbud om en treårig aftale, der kunne give Manchester Uniteds anfører omkring 571 millioner kroner om året.
Forhandlingerne mellem parterne fortsatte så sent som mandag, men Fernandes har endnu ikke truffet en beslutning.
På trods af rygter i Mellemøsten om en frikøbsklausuler på 527 millione kroner, har kilder fra både Manchester United og Al-Hilal nedtonet påstanden.
I stedet mener transfereksperten Ben Jacobs at vide, at Al-Hilal kan finde på at slå britisk transferrekord for at hente Bruno Fernandes. Den lyder i øjeblikket på små 1,2 milliarder kroner, og blev sat, da Chelsea hentede Moises Caicedo i Brighton i sommeren 2023.
Fernandes underskrev en ny aftale med klubben sidste år, der binder ham til Old Trafford frem til 2027, med mulighed for et yderligere år.
Artiklen fortsætter efter billedet.

United er fortsat overbeviste om, at den 30-årige portugiser bliver i klubben og spiller en central rolle i genopbygningen under cheftræner Rúben Amorim.
Kilder tæt på Manchester United fortæller, at Bruno Fernandes ikke er til salg, på trods af Al-Hilals økonomiske styrke og ønsket om at færdiggøre en aftale inden sommerens VM for klubhold.
Samtidig forlyder det, at Manchester United har sat hele 38 spillere til salg.
Læs de seneste nyheder om Manchester United her.
















