Total udrensning i United: Kun fire får lov at blive
Manchester United står foran et historisk sommeropgør med spillertruppen.
Ifølge Daily Star er hele 38 spillere på vippen – kun fire spillere er fritaget fra salg.
Bruno Fernandes, Amad Diallo, Patrick Dorgu og Harry Maguire er de eneste navne, United nægter at sælge.
Fernandes har leveret imponerende 19 mål og 18 assists i denne sæson og betragtes som uundværlig – på trods af stor interesse fra både Real Madrid og Al-Hilal.
Diallo er sæsonens store lyspunkt, mens Dorgu er udset til at være en langsigtet investering. Maguire roses for sin rutine og lederskab i en ellers turbulent trup.
Resten af truppen – hele 38 spillere – er enten til salg eller kan forlade klubben, hvis det rette bud kommer.
Det gælder både profiler som Marcus Rashford, Rasmus Højlund, Alejandro Garnacho og Antony, samt højtlønnede spillere som Mason Mount og Casemiro.
Flere spillere som Christian Eriksen, Jonny Evans og Victor Lindelöf ventes at forlade klubben gratis, når deres kontrakter udløber til sommer.
United ligger i skrivende stund på en skuffende 15.-plads i Premier League og har kun én vej til europæisk fodbold – nemlig via sejr i Europa League. Klubben er dog godt på vej efter en 3-0-sejr i første semifinale mod Athletic Bilbao.
Andet opgør spilles torsdag, hvor flere spillere angiveligt spiller for deres fremtid i klubben.
Samtidig forlyder det, at United forhandler med en stjerneangriber.



















