Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kroos: Derfor valgte jeg Real Madrid i stedet for United

15.11.2014 Kl. 12:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Bayern München-stjerne skiftede til de spanske giganter for 22 millioner pund i sommer efter at have ført Tyskland til VM-triumf i Brasilien, og han er siden blevet en nøglefigur i Carlo Ancelottis startellever.

Manchester United var særdeles ivrige efter at få fingrene i Kroos siden udnævnelsen af Louis van Gaal som David Moyes' afløser, men den 24-årige tysker var ikke interesseret i et skifte til Old Trafford.

Han afslører overfor Süddeutsche Zeitung, at det var en snak med Ancelotti, som overtalte ham til at afvise De Røde Djævle til fordel for et skifte til Spanien.

– Det var vigtigt, at jeg kunne føle trænerens tillid fra den første dag, sagde han til det tyske medie.

– Ancelotti fortalte mig, at han havde brug for mig, og han har givet mig en central rolle på holdet. Han fortalte mig i en telefonsamtale, at jeg kunne gøre Real Madrid bedre.

– Ancelotti ønsker lidt mere balance i holdets spil, en lille smule mere kontrol. Han fortalte mig, at han ønsker at forbedre vores spil yderligere, at vi skal have mere boldbesiddelse. Og derfor, fortalte han mig, at han havde brug for mig.

Annonce