Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Møde på plads: Bruno Fernandes i kæmpe chokskifte?

Af Alexander Walther Petersen
06.05.2025 Kl. 08:05

Bruno Fernandes kan være på vej væk fra Manchester United, hvor midtbanespilleren har været en sand stjerne igennem flere sæsoner.

Nu mødes portugiserens agent med en interesseret klub, der vil købe den 30-årige landsholdsspiller inden VM for klubhold løber af stablen.

Sådan lyder meldingen ifølge United Zone.

Bruno Fernandes stod bag to scoringer torsdag aften i sidste uge, da Manchester United ydmygede Athletic Bilbao i egen hule med svimlende 3-0. Derfor skrev den portugisiske midtbanekreatør historie.

Der venter dog et returopgør på Old Trafford næste torsdag, hvor La Liga-klubben skal hive noget af en remontada ud af skuffen, hvis de vil spille Europa League-finale på hjemmebanen San Mamés Stadium senere i år.

Nu er det så kommet frem, at Bruno Fernandes kan være på vej væk fra De Røde Djævle i en sensationel sommerhandel.

Ifølge United Zone vil Al-Hilal nemlig forsøge at snuppe den tidligere Sporting-stjerne, da den saudiarabiske klub gerne vil polstre mandskabet frem mod sommerens VM for klubhold.

Derfor er der sat et møde i stand med Fernandes’ agent Miguel Pinho, der kan få stor betydning for United-kaptajnens fremtidsplaner.

Kontrakten med klubben fra den røde del af Manchester løber dog fortsat frem til sommeren 2027.

Samtidigt forlyder det, at Manchester United er på vej til at tage afsked med en træner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce