Frustreret Arsenal-stjerne hentyder snarligt exit
Lukas Podolski var med i gårsdagens storsejr på 4-0 over Gibraltar, som tyskerne kontrollerede fuldstændigt.
Men efterfølgende kom den tyske stjernespiller med udtalelser, der peger i retningen af et januar-exit, mens Gunners-profilen også langer ud efter manager Arsene Wenger.
– Jeg har brugt de seneste fire måneder på små indhop. Jeg har været nødt til at vikle mig ind i en vinterjakke med hat og halstørklæde for at se andre spille, fortæller Podolski og tilføjer:
– Jeg vil hellere vise Arsenal, hvad jeg er i stand til, men den chance for at vise, hvad jeg kan, bliver ikke givet til mig.
– Jeg vil spille fodbold i mange år i fremtiden, så skal jeg bare sige, at alt er fint og sidde kontrakten ud?
Det er der dog intet, der tyder på, at tyskeren har tænkt sig.
– Alt er muligt nu til dags. Man kan ikke udelukke noget, slutter offensivspilleren.
Flere klubber, specielt fra Serie A, har allerede meldt deres interesse i Gunners-spilleren, som spillede sin 121. landskamp for Tyskland fredag aften.