Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Azpilicueta fortæller om svær opvækst

14.11.2014 Kl. 18:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den spanske back har imponeret for Chelsea siden sit skifte fra Marseille tilbage i 2012. Senest blev han af Jamie Carragher og Phil Neville udnævnt til at være den bedste forsvarsspiller i den engelske liga. Nu fortæller han, hvordan han har taget skridtet fra være ungdomsspiller i Osasuna til at være stamspiller i mægtige Chelsea.

– Jeg var 12 år, da jeg kom til Osasuna. Før det, havde jeg spillet for min skole. Jeg var stort set altid angriber, da jeg var yngre. Nogle gange spiller jeg på højre kant eller højre back, men jeg var mestendels angriber, indtil jeg var 15 eller 16, fortæller den solide back til Daily Star.

– På reserveholdet i Osasuna spillede jeg sommetider højre eller venstre back, men ikke fast. Da jeg så blev 18, kom jeg på førsteholdet som højre back. Nacho Monreal og Raul Garcia var to eller tre år ældre end mig, og Javi Martinez var også i klubben, så konkurrencen var hård.

Azpilicueta fortæller, hvordan det var at underskrive sin første professionelle kontrakt:

– Det var lidt anderledes, for jeg spillede med U19-holdet, og efter en måned var jeg sammen med reserverne. I den samme sæson – februar, tror jeg, det var – fik jeg min førsteholdsdebut, og jeg var et sted mellem første og andetholdet.

– Jeg startede den efterfølgende sæson med førsteholdet, men så kom jeg tilbage på reserveholdet, fordi jeg ikke spillede, før jeg endelig var tilbage på førsteholdet i oktober eller november. Det var dejligt at få min professionelle kontrakt. 

Annonce