Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bryan Mbeumo sælges for 526 millioner

Af Emil Plovgaard
04.05.2025 Kl. 17:44

Manchester United har udset sig Brentfords Bryan Mbeumo som en potentiel forstærkning til sommerens transfervindue – men det bliver ikke billigt.

Ifølge The Telegraph kræver Brentford hele 526 millioner kroner for at slippe den camerounske offensivspiller, som har haft endnu en stærk sæson i Premier League. 

Mbeumo står noteret for 18 mål og syv assists og har været en nøglespiller for Brentford i offensiven sammen med Yoane Wissa.

United er på jagt efter en ny angriber og har i den forbindelse også scoutet Matheus Cunha (Wolves), Liam Delap (Ipswich) og Jonathan David (Lille). Klubben ventes at slå til i sommerens transfervindue – men først skal der ryddes op i truppen.

Hvis United skal kunne handle stort, skal der sælges spillere. Her nævnes Alejandro Garnacho og Kobbie Mainoo som de mest værdifulde salgsobjekter under Financial Fair Play-reglerne, mens et salg af Marcus Rashford og hans høje løn på 2,8 millioner kroner om ugen også ville frigøre betydelige midler.

Bryan Mbeumo er dog en attraktiv mulighed for United. Den 25-årige er både hurtig, teknisk og alsidig – og kan spille både som kant, angriber og wingback. 

Hans fleksibilitet og Premier League-erfaring gør ham til en spiller, der passer godt ind i Uniteds kommende projekt.

Newcastle følger også situationen tæt og overvejer ifølge flere medier et bud til sommer.

Brentford har tidligere måttet sige farvel til profiler som David Raya og Ivan Toney, og der er lagt op til endnu en sommer, hvor de store klubber står klar til at hente klubbens største stjerner – og Mbeumo ser ud til at blive næste mand i rækken.

Du finder de seneste transferrygter her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce