Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Lægetjek i dag - United henter første signing

Af Emil Plovgaard
01.05.2025 Kl. 16:08

Manchester United er på vej mod sommerens første signing.

Klubbens cheftræner, Rúben Amorim, har indtil videre ikke haft held med at rette op på det rod, der blev skabt under Erik ten Hag.

Men til sommer ventes det, at han får en stor portion penge til at forstærke truppen med.

Den første signing lader dog til at blive en fri transfer.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Ruben Amorim udviser tillid, men det gør andre ledende skikkelser i Manchester United ikke.
Foto: IMAGO

Ifølge franske medier er 18-årige Enzo Kana-Biyik nemlig på vej til klubben på en fri transfer. Han er i øjeblikket på kontrakt hos Ligue 1-klubben Le Havre.

Den 18-årige angriber er allerede fløjet til Manchester for at gennemgå det obligatoriske lægetjek forud for skifte.

Le Havre har tidligere fostret mange store talenter, blandt andre kan Paul Pogba nævnes, der foretog netop dette skifte i en tidlig alder. Men også spillere som Dimitri Payet, Riyad Mahrez og Steve Mandanda er produkter af klubbens velrenommerede ungdomsakademi.

Det er et skifte, der i den grad iscenesætter Uniteds nuværende strategi, hvor man i større grad tænker på den langsigtede planlægning og udvikling af spillere.

Kana-Biyik har ikke fået sin førsteholdsdebut for Le Havre endnu, men han har imponeret med sine ni mål i 15 kampe på U19-niveau, ligesom han regelmæssigt har været en del af træningssessionerne i klubben.

Skal ikke spille i United i næste sæson

Amorim må dog efter sigende vente lidt på at kunne gøre brug af Kana-Biyik.

Det ventes, at han nemlig udlejes til en anden INEOS-ejet klub i form af schweiziske FC Lausanne-Sport.

Det er en del af et større netværk, hvor man kan udvikle talenter hurtigere, end hvis de blot blev hos Manchester United.

Læs de seneste nyheder om Manchester United her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce