Vild udmelding om Rodri
Rodri har ikke været i aktion for Manchester City siden september sidste år, men nu er der nye meldinger om Ballon d’Or -vinderen.
Det skriver Manchester City på sin hjemmeside torsdag.
Midtbanemaestroen Rodri har været ramt af en alvorlig korsbåndsskade, der har holdt ham væk fra græstæppet i over et halvt år.
Men nu er der gode nyheder i vente for Manchester City-lejren, der kan glæde sig over et snarligt comeback for den pasningsstærke spanier.
Det bekræfter Pep Guardiola, der i samme moment meddeler, at Erling Haaland er vendt tilbage til træningen.
– Vi er meget glade for, at Erling Haaland og Rodri er tilbage i fuld træning. Lige så snart vores fysiske stab fortæller, at de kan spille, så kommer de i spil.
– Rodri føler sig godt tilpas i træningssessionerne ifølge lægestaben, men vi må vente og se. Der skal ikke træffes nogle forhastede beslutninger, så han kan blive skadet igen, understreger Pep Guardiola til klubbens hjemmeside.
The Cityzens har haft en skuffende sæson, hvor storklubben er røget ud af Champions League og har måttet vinke farvel til det engelske mesterskab, der er havnet i Liverpool.
Til gengæld kan klubben fra den blå del af Manchester fortsat redde lidt af æren, hvis de vinder FA Cuppen. Finalen bliver spillet på mægtige Wembley den 17. maj, hvor Crystal Palace er modstanderen.



