Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lamine Yamal-opvisning i historisk semifinale

Af Morten Jørgensen
30.04.2025 Kl. 22:53

Det blev en historisk Champions League, der udspillede sig på det olympiske stadion i Barcelona onsdag aften, hvor Lamine Yamal strålede.

Allerede efter blot 30 sekunder fik Marcus Thuram nemlig scoret det hurtigste mål, der er lavet i en Champions League-semifinale. 

Inter fortsatte chokstarten og bragte sig også foran 2-0 på en scoring af Denzel Dumfries, inden der igen blev skrevet historie. 

Det stod Lamine Yamal for med et forrygende solomål, da han blev den yngste målscorer i en Champions League-semifinale. 

Generelt var den 17-årige spanier helt ustyrlig, og han var banens suverænt bedste spiller. Før pausen fik Ferran Torres gjort det til 2-2, og dermed gik de to hold til pause helt lige. 

Efter pausen fortsatte den ekstremt underholdende kamp, da Denzel Dumfries scorede sit andet mål efter et hjørnespark.

Bare få minutter efter fik Raphinha hamret bolden på overliggeren, og den røg ned i ryggen på Yann Sommer og i mål. 3-3.

Lamine Yamal ramte overliggeren igen mod slutningen af kampen, og den 17-årige spanier endte som kampens helt, helt store oplevelse med en overdådig præstation i kampen, der endte uafgjort.

Der er returkamp i Milano om seks dage, hvor det stadig er spændende, hvem der skal møde Arsenal eller Paris Saint-Germain i finalen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce