Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton snublede på Stadium of Light

09.11.2014 Kl. 15:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var lagt op til et solidt midteropgør i Premier League, da Everton gæstede Sunderland på Stadium of Light, hvor kun to point skilte de to duellanter på henholdvis 13 og 11 point. 

Kampbilledet tegnede sig hurtigt til, at Everton var på bolden, mens Sunderland lurede på kontrachancer.

Første halvleg blev ikke den mest underholdende, hvor det, på trods af et par muligheder i begge ender, bestemt ikke var noget festfyrværkeri. 

Anden halvleg fortsatte, hvor første halvleg slap. Evertons, Romelu Lukaku, brændte efter godt en times spil en kæmpe chance, men Pantilimon i Sunderland-målet brillerede og reddede forsøget. 

Efter 67 minutter kom forløsningen for hjemmeholdet, da Sebastian Larsson sparkede et frispark i kassen. 

Glæden varede dog ikke længe, da Connor Wickham efter 76 minutter begik straffespark, hvilket Leighton Baines eksekverede sikkert.

1-1 resultatet efterlader Everton på en 10. plads, mens Sunderland går til landskampspause på en 14. plads. 

Andetsteds gæstede Newcastle The Hawthorns, hvor West Bromwich tog imod.

Her byggede udeholdet videre på den fremragende 1-0 sejr over Liverpool i sidste weekend, da man besejrede Bromwich med 0-2. 

Perez og Coloccini sikrede sejren for The Toons, der nu ligger på en fornem 7. plads med fire sejre i træk. 

Annonce