Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

CHOK: Næsten 500 kampe for Liverpool - nu skal de sælges

Af Alexander Walther Petersen
29.04.2025 Kl. 11:10

Premier League-vinderne fra Liverpool er klar til at vinke farvel til flere profiler i det kommende transfervindue.

Sådan lyder meldingen ifølge det store medie The Telegraph.

Der er flere spillere på ønskelisten hos Liverpool, når sommerens transfervindue åbner i juni.

Til gengæld skal der også ryddes op i Merseyside-klubben, hvor flere profiler står for skud. Nogle af de spillere, der ifølge The Telegraph ikke kommer til at indgå i de engelske mestres fremtidsplaner er græske Kostas Tsimikas, engelske Joe Gomez og uruguayanske Darwin Nunez.

Tilsammen har Liverpool-spillerne opnået næsten 500 kampe, hvorfor det er megen rutine, der er på vej til at forlade Anfield inden længe. Gomez står noteret for hele 241 kampe, hvor stopperen desuden ikke har scoret ét eneste mål i.

Derudover er udskældte Darwin Nunez på 139 kampe, mens den tidligere Esbjerg-spiller Kostas Tsimikas har optrådt 113 gange. Alle tre spillere er altså røget på transferlisten.

Tilbage i vinterens transfervindue var der stor interesse for den uskarpe angriber i form af Nunez, der ellers var en absolut stjerne i Benfica i sin tid. Nu er tålmodigheden med ‘blenderen uden låg’ sluppet op, og derfor lugter det langt væk af et sommerskifte.

Det bliver med stor sandsynlighed Saudi-Arabien, der ender med at blive destinationen for den hårdprøvede frontmand.

Det handler i høj grad om, at Liverpool gerne vil have nogle penge i kassen for den tæskedyre Nunez, der kostede svimlende 567 millioner.

Samtidigt forlyder det nu, at Alexander Isak fra Newcastle skal skifte til Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce