Paul Scholes skaber overskrifter
Manchester United-legenden Paul Scholes er ganske imponeret over én af de stjerner, der er på vej til storklubben.
Alligevel mener englænderen ikke, at det forventede sommerskifte er specielt godt timet. Det fortæller den tidligere midtbaneslider til TNT Sports.
Det spanske medie Relevo har tidligere berettet, at en mundtlig aftale mellem Manchester United og Wolverhampton-stjernen Matheus Cunha er på plads.
Den brasilianske målmaskine, der har scoret 15 Premier League-mål i indeværende sæson, har en frikøbsklausul på 547 millioner kroner – og den skulle United angiveligt være klar til at aktivere til sommer.
Står det til Paul Scholes, der var en kultspiller hos De Røde Djævle, er det potentielle indkøb af Cunha med til at skabe nogle panderynker.
– Matheus Cunha er tydeligvis en atletisk spiller, der har scoret 15 mål i denne sæson. Jeg er bare bange for alle de spillere, der tager til Manchester United for tiden.
– Det er bare et rigtig skidt sted at tage hen, fordi kvaliteten i truppen i øjeblikket er så ringe, lyder den kontante melding fra Scholes til TV-stationen TNT Sports.
Klubben fra den røde del af Manchester kan redde deres sæson, hvis de går hele vejen i Europa League. Her møder de spanske Athletic Bilbao på torsdag, når den første semifinale finder sted.
Samtidigt forlyder det, at United er klar til en chokerende dobbelthandel, der løber op i hele 750 millioner kroner.



