Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-anfører overtalte Moyes

12.11.2014 Kl. 14:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David Moyes fik efter mange år i spidsen hos Everton chancen for at blive manager hos Manchester United for omtrent halvandet år siden, men opholdet blev langt fra en succes, og efter ti måneder i sædet modtog den rødtoppede skotte en fyreseddel.

Siden da har Moyes været på udkig efter en ny stilling, og den har han nu overraskende fundet i det spanske, hvor han har skrevet under med La Liga-klubben, Real Sociedad. Og skal man tro Mikel Arteta, der tidligere har optrådt under netop David Moyes hos Everton, var han manden, der overtalte Moyes til at rejse til Baskerlandet.

– Jeg gav ham min mening omkring Real Sociedad, forklarede Arsenal-anføreren til den spanske mediestation, Cadena Ser. 

– Han er en manager, der kan lide at være længe hos en klub, og han vil gøre det godt med den gruppe spillere. Han kræver meget, og arbejder hårdt, og er ikke en typisk britisk manager, der sidder meget på bænken, fortsatte han. 

– Han analyserer meget, og har en klar idé om, hvordan hans hold skal spille. Sprogbarrieren kan måske have en svag effekt, men grunden til at han tog beslutningen om at vælge Real Sociedad over de andre tilbud var, at han så potentialt fremadrettet

– Hvis han ikke kan bevæge holdet i den rigtige retning, kommer det til at gøre ondt på ham. Jeg ønsker ham alt det bedste, han er en manager, der kan tænde op under en spiller, og en manager, som spillerne vil kæmpe til døden for. Han fortjener chancen, afsluttede Arteta. 

Mikel Arteta spenderede seks år som spiller under David Moyes hos Everton, inden han forlod klubben til fordel for Arsenal, hvor han siden han har etableret sig som anfører i klubben.

Annonce