Tottenham-brasser overvejer exit
Den 26-årige brasilianer skiftede fra Corinthians til Tottenham i sommeren 2013 for omkring £17 millioner.
Han fik en rigtig god start i Tottenham-trøjen, hvor han i store perioder var fast mand. I denne sæson er det dog noget anderledes med Mauricio Pochettino ved roret – én Premier League-kamp er han noteret for, og det har fået ham til at tænke på et exit.
– Man vil altid spille. Jeg er med i få kampe for Tottenham, og måske er det mulighed at skifte tilbage til Brasilien. Der er nogle brasilianske klubber, der er interesseret, men der er ikke noget konkret, siger han til det brasilianske medie Lancenet.
– Det er altid dejligt med anerkendelse, som gør mig stolt. Tottenham har investeret mange penge i mig, men enten skal jeg arbejde eller ikke – ligesom alle andre spillere. Jeg har ikke besluttet mig for at skifte, men muligheden er der, når transfervinduet åbner.