Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Teenage-sensation: Liverpool er min drømmeklub
Fodboldens meste omtalte 15-årige, nemlig den norske Martin Ødegaard, jagtes af de største klubber i verden.
Over de seneste par måneder er han blevet kædet sammen med Barcelona, Real Madrid, Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester United, Juventus, Ajax og Bayern München, men han har en stor drøm om at få Anfield som hjemmebane.
– Liverpool har altid været min drømmeklub. Det kommer dog ikke til at påvirke min beslutning, når jeg skal finde en ny klub, udtaler Ødegaard til Bild.
– Det handler om at finde det hold, der passer bedst til mig og min udvikling. Det behøves ikke være Liverpool.
– Jeg har ikke rigtig tænkt på min fremtid endnu. Jeg vil spille sæsonen færdig her og besøge flere klubber. Jeg har ikke truffet min endelige beslutning.
Annonce